Opdateret sidst: 22/12/2015

Du kan følge Tanderup hovedgaard via historiske kort ved at trykke her
Kortene er helt fra 1800 til moderne tid.

Her er en næsten komplet liste over ejere til Tanderup hovedgaard ved Snejbjerg.
For at finde den første ejer skal vi helt tilbage til den tidligere jydske middelalder.
Hvis du sidder inde med information eller hvis du har spørgsmål så er du velkommen til at kontakte mig.
Du kan skrive en e-mail til: info@tanderupgaard.dk
Jeg håber du vil finde listen interessant.


Historie

Landsbyen Tanderup bestod omkring år 1500 af flere gårde.
Den ene af gårdene lå under Lundenæs, men blev i løbet af 1500-tallet ophøjet til en herregård.

Tanderup forekommer første gang i et brev fra Grev Gert (1338), hvori denne bevidner
Esger Mó's overdragelse til Ribe Domkapitel af adskilligt gods, deriblandt en eng i Tanderup.
Brevet er skrevet på Latin, og det par linier, der handler om Tanderup, ser således ud:
... Item pratum in Thantorp ængi, scilicet 20 skaar, quod habuit Nicholao Thome.«
- Herning Folkeblad, 1919, Nr. 38.

Den omtalte Niels Thomsen må vel have været Tanderups ejer, og man bemærker, at navnets ældste stavemåde er »Thantorp«.
Forøvrigt findes der også andre optegrelser om gården af betydelig ælde. Således giver Hertug
Valdemar i 1346 Gerhardo de Borchen, Borger i Ribe, Privilegium på en gård i Tanderup, Snejbjerg Sogn,
og 2 bønder samme steds med frihed for inne, stud, kværsæde og 40 marks bøder.
1350 bekræfter hertugen skødet, som samme mand har fået på gården. Han kaldes nu Geryk Bork.

1403 lover biskop Eskil, at der i Ribe Domkirke skal holdes Sjælemesse for Tage Nielsen,
hans Hustru Cecilie, Peder Nielsen af Tanderup og dennes enke Elisabet og deres søn, Johannes.
Man synes ellers at have næret mørke anelser angående disse folks ophold i skærsilden;
thi endnu i 1471 indstifter Albert Skeel en Sjælemesse i Tøndering kirke for sin hustrus slægtninge;
deriblandt omtales hendes fader Jens Frost (Freslevgaard) og farfader, ovennævnte Peder Nielsen af Tanderup


1341-1403 Peder Nielsen til Tanderup
Peder Nielsen (død mellem 1396-1403) Søn af Niels Ebbesen (ca. 1300-1340).
Faderen var frontfigur i et større jysk oprør imod den tyske panthaver Gerhard 3 af Holsten.
Faderen er først og fremmest kendt for mordet på denne greve i Randers den 1. April 1340.
Niels Ebbesen og dermed også hans søn Peder Nielsen tilhørte adelsslægten Bild.
Bildslægten benævnes også ofte Strangesønnerne. De var efterkommere i lige linie af Gorm den Gamle.
Niels Ebbesen var født på Nordentoft og hans forfædre var gennem stort set hele middelalderen ledere af de jyske og fynske stormænd.
De var næsten i familie med dem alle og var også gift med medlemmer af Hvideslægten, der var ledere af de sjællandske stormænd.
Slægten Bild var meget indflydelsesrig og regerede reelt sammen med Hvideslægten og de forskellige konger Danmark i hele Middelalderen.
De talte bl. a. 22 riddere, 4 rigshovmestre (statsministre), 1 ærkebiskop, 1 eller to biskopper, dommere m. v.
Niels Ebbesen og Peder Nielsen var efterkommere efter Skammel Tuesen Bild (1144-1165), der ejede Nordentoft.
Skammel Tuesen Bild var gift med prinsesse Ragna Olufsdatter (oldebarn af Erik Ejegod). Hendes far var modkongen Oluf II Haraldsen.
De havde 5 sønner, blandt andet Ebbe Skammelsen, der er kendt fra folkevisen af samme navn.
Det er lidt pudsigt, at Peder Nielsen også ejede en gård i Thy, der hed Tandrup.


Faderen, Niels Ebbesen, som han fremstår på Rådhustorvet i Randers.

Peder Nielsen var gift med Elisabeth Esgesdatter (Bild)
Børn:
1. Jens Frost (Bild) (død mellem 1439-1445)
1480 - 1506 Lars Nielsen
1480 bliver Lars Nielsen ejer af Tanderup.
Samme år pantsætter Albert Skeel en gård, liggende i Tandet rup, til Lars Nielsen for 60 mark penninge.
I gården bor en bonde, Torsten Poulsen; desuden medfølger i pantet et øde byggested, vesterst i Toustrup.
Der har altså dengang været 2 gårde i Tanderup, den ene en bondegaard.
Denne, som lå -»vesten og norden Hovedgaarden«, er gået i arv fra den omtalte Peder Nielsen til sønnen Jens Frost,
fra denne til datteren, Else Frost, som var gift med Albert Skeel, der pantsatte den til Lars Nielsen.
Den indløstes i 1528 af Niels Clemmensen, som atter må have afstået den til Lars Skeel (Albert Skeels Søn),
der imidlertid solgte den til Lars Nielsen. Senere må den være lagt ind under hovedgården.
Lars Nielsen var gift med en søster til Christen Rod til Vognbjerg, af hvem han
- 1494 fik Knudgaard i Balling Herred
- 1500 fik han Brændgaard i Herning
- 1511 stiller han en mand til Hæren
- 1523 indværger han Ørnhoved, hvis Ejer, Morten Grøn, maa have været gift med Lars Nielsens Datter.

1528 - 1546 Niels Lauridsen
Efter sin faders død ejede sønnen, Niels Lauridsen, Tanderup.
Han har den i 1528, da han nævnes i anledning af det omtalte pantbrevs overdragelse til Rs. Clemmensen at
han var ligesom faderen væbner, altså adelig men han synes ikke meget forskellig fra de almindelige selvejere af
bondeslægt. Han må svare samme afgifter som bønderne, og efter Grevens fejde delte han skæbne med disse og
mistede sine selvejerrettigheder og fik en større afgift pålagt.
1542 får han dog fribrev på sit gods, da han har bevist ikke at have været i ledtog med de oprørske bønder.
Han synes nu at have gjort et forsøg på at opnå adelig frihed på grundlag af dette brev og vilde ikke betale skat til Lundenæs.
Men i 1546 førtes der tingsvidne (Vidisse 1564) af en herredstingsdom mellem Peder Jyde (Fogeden paa Lundenæs) og Niels Lauridsen,
at denne skal »udgive slig gamle skyld og landgilde af Tanderup og noget mere bøndergods, som jordbogen udviser«;
derimod skal han være fri for, hvad der er paalagt siden »Oplobbet«.
Niels Laursen fik af Kancelliet tildelt forskellige Småhverv, således var han med andre adelsmænd udnævnt til at granske Markskel
for Hartvig Skram 1536, han er Ridemand på Voldbjerg 1542, og 1536 får han Ridebrev til forskellige mænd,
deriblandt Niels Jensen i Ørskov, at ride ved Mommose og granske, om Sandemændenes Tog skal være ved magt eller ej.
1564 Fru Kirsten Pedersdatter.
I Trap (og i Kancelliets brevbøger) nævnes en Fru Kirsten Pedersdatter, som skal have ejet Tanderup i 1564.
I så fald må Niels Lauridsen være død ved den tid.

1575-1582 Lars Grøn
Lars Grøn, søn af Morten Grøn på Ørnhoved, og altså en søstersøn af Niels Lauridsen.
I følge adelsårbogen (1895, S. 183) skal han ikke være regnet til adelsstanden, hans fader var dog væbner.
Han ejede også Tiphedegaard, som han solgte til Knud Gyldenstjerne til Vosborg 1575.
1582 solgte han Tanderup, Krogstrup og Fonvad til Malte Jensen (Sehested).
Deraf svares kongen ½ td. smør og 1 mark leding.
Det gik altså tilbage for Lars Grøn, så han til sidst hverken var herremand eller selvejer.
Han må være død 1587, da hans Enke dette år fik bekræftelsesbrev på Stauning Kongetiende,
som Lars Grøn havde erhvervet sig.
1582 Malte Jensen Sehested
Landsdommer Malte Jensen ejede flere gårde og har ikke boet paa Tanderup.
Han døde 1592 og havde 10 Børn, af hvilke Thomas Maltesen blev ejer til Bækmark og Tanderup.
Han var gift med Christen Juels Enke, Anna Lunge fra Udstrup (med hende fik han Bækmark).

1529 Født.
1548 Hofsinde og deltog da med 5 Heste i det bekendte Brudetog til Sachsen.
1550 Overtog Faderens Pantelen Gudum Kloster, som han fik Brev på 4 Juni.
1550 (28 sep) Gift med svenske Sophie Clausdatter Bille (1529-1587) - Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
1552 (12 Maj) nyt Pantebrev paa 3000 Dl.
1553 (19 Maj) fik han tilladelse til at indløse pantsat Klostergods
1554 (Dec.) tilsagt til brylluppet i Wismar mellem Hertug Hans Albrecht af Mecklenburg og Kongens Søsterdatter Anna Sophie af Preussen.
1559 (9 Jan) tilsagt til at møde med 4 Heste ved Christian III.s begravelse og (20 Marts) tilsagt til Frederik II.s Kroning. lånte s. A. (9 Maj) Kongen 500 Dl.
1561 (17 April) tilsagt til at ledsage Kongen til Holsten og (31 Juli) til at følge Kongens Moder til Celle.
1563 (13 Marts) indkaldtes til at deltage i Krigen, Skibschef under Jacob Brockenhuus. (30 Maj) fanget i Slaget ved Rønne, sad som Fange på Tavastehus indtil 1565.
1570 (8 Marts) fik Iver Munk Brev paa at indløse Gudum Kloster.
1574 (19 Dec) tilsagt til Prinsesse Annas dåb i Skanderborg.
1575 (16 Juni) Landsdommer i Nørrejylland og (17 Juni) forlenet med Ørslev Kloster mod en Afgift paa 100 Dl.; da Ørslev Kloster 1584 blev mageskiftet til Hans Lindenov, fik Malte Jensen paany Gudum Kloster,
1577 (3 Febr) lånte Kongen 1000 gl. Dlr., s. A. (16 April) indbudt til Prins Christians dåb i København,
1578 (3 Nov) lånte han påny Kongen 1000 Dlr.,
1579 (5 Jan) indbudt til Niels Parsbergs bryllup 1 Marts paa Koldinghus,
1581 (6 April) fik Forleningsbrev på 8 gårde i Hejlskov, som han må lægge under Ørslev Klosters Len,
1582 (29 Nov) indbudt til Henrik Belows bryllup på Koldinghus,
1583 havde og tidligere en gård i Luggude H. af Herrisvads Klosters Gods i Pant for 600 Lod Sølv,
1585 (17 Febr) fik Gudum Klosters Len frit som Landsdommer og, om han afgik på Grund af Alder, da på Livstid,
1588 (21 Juni) afgået som Landsdommer,
1591 fik af Peder Skriver i Hyldgaard (Nissum Sg.) Kvittering for penge, som hans fader Jens Thomesen havde givet Peder Skrivers Svigermoder Karen Nielsdatter. Stiftede Legater til Fordel for Viborg Katedralskoles Disciple og for Byens Fattige.
1592 (7. Marts) Død.
Begravet 20. April i Møborg Kirke - Skodborg H., Ringkøbing

1592 Thomas Maltesen (Sehested) til Bækmark og Tanderup
1555 (2. Feb) Født
1581 (15. Juli) indkaldt til Krigstjeneste.
1582 (29. Nov) tilsagt til Henrik Belows Bryllup på Koldinghus.
1583 (1. Jan) tilsagt til at ledsage Kongen udenlands.
1587-88 Hofjunker.
1588 (22. okt) gift med Anne Christoffersdatter Lunge (Dyre), med hende fik han 2 sønner:
1. Christen Thomesen Sehested (1590-1657)
2. Malte Thomesen Sehested (1593-1601)
1591 (12. Jan) til nogle Hofsinders Bryllup paa Dronningborg.
1592 (28. Nov) til Preben Bilds Bryllup paa Københavns Slot.
1602 beseglede Orfejden om Niels Juels Død.
1604 Thomas Maltesen til Tanderup modtaget Kongebrev angående Forfølgelsen af Chr. Christensen i Nissum By og Sogn, der »efter Loven er bleven forfulgt og gjort fredløs, fordi han har slået sin egen hustru, Dorithe Pedersdatter, ihjel og kastet hende i Fjorden vest for Fisbæk, men alligevel modvillig opholder sig her i Riget mod den dræbte kvindes slægtninges vilje. Det befales alle at være Thomas Maltesen behjælpelig ved at pågribe Chr. Christensen . . .
1608 nævnt ved Hyldingen - Altertavle i Snebjerg Kirke med hans og Hustrus Væbener.
1609 (18. Jan) Begravet ved Viborg Domkirke.

1609 - 1630 Christen Thomesen (Sehested) (17. februar 1590 – 5. august 1657)


Dansk adelsmand og kansler.
Han var ud af Sehested-slægten, men han hørte til den sidste generation af adelige, der ikke anvendte det faste familienavn.
Hans forældre var Thomas Maltesen (Sehested) til Bækmark og Anne Christophersdatter Lunge (1550-1607) til Stovgaard.
Som 10-årig kom Christen Thomesen i huset hos den lærde Holger Rosenkrantz på Rosenholm.
Her var han tre år, hvorefter han drog udenlands i flere omgange.
De tyske universiteter i Rostock og Wittenberg, samt forskellige steder i Frankrig og Italien var blandt rejsemålene.
Han embedskarriere begyndte som sekretær i kancelliet i 1613.
Derefter hofjunker og kort tid efter kammerjunker hos den udvalgte prins Christian.
1617-27 var han prinsens hofmester. Samtidig var han dog også gesandt med talrige rejser til Sverige, Nederlandene, England, Frankrig og Spanien.
Den 13. August 1620 Giftede han sig med Mette Holgersdatter Rosenkrantz.



Børn:
1. Thomes Christensen Sehested (d. 1621)
2. Thomes Christensen Sehested (d.1622)
3. Anne Christensdatter Sehested (1624-1624)
4. Dorte Christensdatter Sehested (1625-1628)
5. Axel Sehested (1627-1676), falden ved Halmstad, Sverige
6. Thomes Christensen Sehested (1628-1629)
7. Anne Christensdatter Sehested (1631-1661)

9. Birte Christensdatter Sehested (1634-1644)
8. Erik Sehested (1633-1683)
9. Birte Christensdatter Sehested (1634-1644)
10. Sophie Christensdatter Sehested (1635-1671)
11. Dorte Christensdatter Sehested (1637-1664)

Christen Thomesen var en from mand, der har skrevet flere salmer, og en godgørende mand,
der altid underholdt to fattige ved Stovgaard og 12 på sine len.
Han afhændede sine gårde Bækmark og Tanderup, den sidste som mageskifte mod Lykkesholm.
Megen tid til at sidde hjemme på herregården har hans offentlige hverv og rejser næppe levnet ham.

1640 Ejler Qvitzou (16??-1640)
Tanderup tilhørte dernæst Ejler Qvitzou, som kun kan have haft den ganske kort da han døde
allerede 1640, og s. A. udstedes en kgl. befaling om taksation af Tanderup.
Taksationen skal overgives til Tyge Brahe psa Matrup på hans søster, fru Anna Brahes Vegne.
Hun var Ejler Qvitzous Enke.
I Bircherods dagbog får hun det eftermæle, at hun »var vel skøn af byrd, men ellers i alt sit
levnets væsen et uterligt og skarns kvindfolk«.
Erik Qvitzou, som var gift med en datter af Morten Pax til Knudholm, havde derefter gården.

1646 Erik Eilersen Qvitzow (1606-1647)
1627 immatr. ved Universitetet i Leiden
1632—35 Hofjunker
1636 (3. apr) gifter sig med Anne Mogensdatter Krabbe af Østergaard, til Gelskov (1606-1638)
1643 Korporal
1644 Kornet ved fynske Kompagni
1645 Kaptain til Fods
1646 (20. Marts) skrives til Tanderup (Hammerum H.) og bor her
På et tidspunkt efter sin kones død gifter han sig med Margrethe Mogensdatter Pax (1610-1657)
1647 (20. Jan) død, da hans enke fik kommissair udnævnt til skiftet efter ham
Erik Qvitzow boede på Tanderup i 1642, da han udsendte et rykkerbrev i 1646 men døde i 1647.
Hans enke fik udnævnt kommission til skiftet efter ham.
Erik Qvitzow, hos hvem en ufri mand Jesper Hansen i Odense 1648 fik udlæg i Tanderup,
som han straks måtte sælge til, Erik Qvitzow's svoger, adelsmand Levin Büloww,
da det dengang ikke var tilladt en borgerlig at have adeligt jordegods.

1648 Levin Von Bülow
Ritmester, død (16. Aug) 1657 (begravet i Malmö, Skåne)
Giftede sig i 1640 med, Erik Quitzow søster, Ide Eilersdatter Qvitzow (1607-16??)

1648 Otte Skade II., til Kjærbygaard (1610-1673)
Søn af Christoffer Skade til Katrup på Sjælland.
Skade ejede selv Kjærbygaard, Vallund og Tanderup på Jylland, og Kjølberg gård i Onsøy.
1646 gifter sig med, Erik Qvitzow søster, Mette Eilersdatter Qvitzow til Tanderup (1601-1648).
1646 blev Kaptajn.
1648 Hustruen Mette Eilersdatter Qvitzow til Tanderup dør i Barselsengen.
1650 Oberst og kommandant på Christianopel i Blekinge.
1652 forlenet med Strøms Gods i Norge.
1653 Oberstløjtnant og Kommandant paa Kronborg.
1657 Oberst i Norge og skulde sidde i Krigsraadet.
1658 atter Kommandant paa Kronborg, Chef for smaalenske Reg., deltog med Hæder i Krigen.
1661 underskrev Suverænitetsakten for Norge.
Gifter sig med Sophia Bjelke (født ca 1616).
Sophia Bjelke er datter af kansler Jens Bjelke til Austrått.
Får barn med Sophie Jensdatter Bielke (1625-1690): Mette Sophie Ottesdatter Skade II., til Kjølberggaard.

1651 Laurids Friis, som straks efter afhændede den til Hartvig Sachs og Fru Lisbet Skade.

1651~ Sas, Hartvig (1583-1652), til Tanderup.
Hartvig Sachs var dengang en afdanket Krigsmand.
1624 var han bleven Skibsløjtnant.
I Svensker krigen 1644 havde han været admiral over skibe og både i Lillebælt.
Senere havde han Lønborg gård i Forlening.
Han døde 1652, og hans ligbegængelse holdes i Ringkøbing kirke.
Men hans enke, fru Lisbet Schade, boede på Tanderup til sin død 1660.
I 1653 ansøger hun kongen om, at da hendes mand for år og dag siden er død,
og der ingen børn var, og da hele hans slægt var i Lifland,
om kongen da vil udnævne en kommission til skiftet.
Hun meddeler, at hendes salig mand altid havde anset sin eneste herværende slægtning,
Frederik Sass til Rybjerg, som sin sidste og eneste Arving.
I 1658 havde hun strid med Chr. Lange til Dejbjerglund og de Snejbjerg bønder om besættelsen af præsteembedet i Snejbjerg.
Den 15. April 1658 udsendtes et Kongebrev til Lensmand og Biskop om, nat da fru Lisbet Skade for os har beklaget sig,
at Sognemændene i Snejbjerg og Thøring skal have understanden sig at kalde en præst og hende som bedste sognemand ganske
forbigangent, skal de nu kende og dømme, om den af bønderne kaldede bør ved magt at blive.
Da Jens Nielsen Dybek ordineredes den 1. Maj s. A., har hun ikke fået noget ud af det.
Hun var en datter af Kristoffer Skade til Kærbygaard og var født 1602.
I 1633 ægtede hun Hartvig Sachs.
Hun døde 16. September. 1660.
Af hendes ligprædiken ses det, at hun på sit sygeleje besøgtes af Dorte Frits og Mogens Munk til Ørnhoved,
der var hendes bedste venner, og som under hendes sygdom opholdt sig paa Munkgaard, som de ejede.
Hun fik også besøg af fr. Sass til Rybjerg og fru Anna Dyre til Møltrup.

(Viborg Landstings Stadsprot: 29. jan skødede Laurids Friis gården til Hartvig Saxe).
De næste Ejere var Admiral Christian Bielke(1645-1694), g. m. Mette Sophie Skade, og Nic. Beuscher;


Christian Bielke var en dansk-norsk adelsmand og søofficer.
Han blev født 8. februar 1645 i Norge.
Christian Bielke blev i 1666 udnævnt til løjtnant og to år senere til kaptajn.
1676 blev Bielke forfremmet til schoutbynacht og var som sådan deltager i Niels Juels erobring af Gotland.
1683 udnævntes han til admiral og dekoreredes året efter med Dannebrogsordenen.
Han døde 13. januar 1694 i København som godsejer til herregårdene Basnæs og Edelgave.
Han blev begravet i Roskilde Domkirke.
Han var gift tre gange:
1. (1675) med Judithe Cathrine Skade (1649-1678);
2. (1680) med Sophie Marie Bielke (datter af rigsadmiralen Henrik Bielke) (1657-1686);
3. (1687) med admiral Niels Juels datter Vibeke Juel (1672-1735).

1658-1660 Dele af bygningerne på Tanderup blev spuleret omkring 1658, svenske soldater befinder sig i Jylland.
Snejbjerg kirke blev (som så mange andre steder) røvet og, Tanderup blev brændt af.
Det var ikke kun fjenden der hærgede, vore 'egne' tropper var om muligt endnu værre.
Tre gange i løbet af et halvt århundrede gentog historien sig.
Jyllands befolkning blev omtrent halveret.
Det er nok ikke nemt at finde en samlet oversigt.
Men svenskekrigene er da fyldigt omtalt i ganske mange lokalhistoriske bøger, og af faghistorikere og i andre sammenhænge.
Tanderup består af en borggård med beboelse og kirke omgivet af voldgrave.

1673-1681 Nic. Beuscher

1681 Major James Godsman (59 Td. H.).
1683 Der er kun ladegården tilbage og der er omkring 25 jordbrug under Tanderup.
1684 bliver James Godsman major og har tjent kongen og andre potentater i 38 år.

1687-1693 Peder Poulsen
Iflg. Oluf Nielsen køber Peder Poulsen Tanderup i 1687, men kan simpelthen ikke betale købesummen.
Det er nok den egentlige årsag til at skødet ikke er tinglæst på Landstinget og heller aldrig bliver det.
Senere kommer Landsdommer Cassius så Peder Poulsen til 'hjælp' - og hjælper ham af med både et par tyngende
gældsposter og hele gården.

1688 var Peder Jacobsen selvejer på halvdelen af en gård i Nørre Søby
mens Anders Jacobsen i den anden halvgård fæstede gården under Tanderup,
som gav kontrakt 1689 til Peder Poulsen på Tanderup for herlighedsretten, men på hele gården.
Han prøvede at udnytte dette til ved pression at få skøde på hele gården.
Peder Jacobsen solgte hans halvgård 1692 og blev derefter anklaget af Peder Poulsen for rømning,
derved kommer sagen for Hammerum Herredsting.
Den sag tabte herremanden på Tanderup.
Den næste, en anklage for slagsmål, tabte han også, hvorefter han fortjent forsvandt.
Den nævnte kontrakt gik ud på den "fulde Herlighed med Arbejde og al Herlighed og Fiskeri i Søbygaard Sø"
mod at Peder Poulsen på Tanderup betalte 6 Rdl. om året i leje.
Derved er "arbejde" svært forståeligt, for det var dog en afgift og ikke hoveri.

1693-1699 Justitsr. Landsdommer Chr. Cassius (17 Td. H.).
Født i Holstein, Tyskland.
Død i Ribe stift, Danmark 1699.

1671 gift med Magdalene Sybille Ermann, Lund
Børn:
1. Johanne Marie Cassius (D1672,18. Feb), Lund
Gift m. Jens Risom (D1703)
Datter: Sophia Charlotte Jensdatter Risom
2. Christiane Cassius (D1673,1. Jun), Lund
3. Jens Cassius (D1674, 17. Maj), Lund
4. Sophie Lurentia Cassius
Aktiviteter:
1690 ifølge Kongebrev 19/s var Landsdommer Christian Cassius fritaget for personelle skatter for sig selv, frue og børn.
1692 besiddes gården Holri af Christian Cassius til Tanderup, som 1694 solgte den til Christian FrederikBille.
1699 Cassius bliver begravet i en høj på gårdens mark, „Cassius’ Høj“.

Efter sigende skal Cassius havde været så streng og uretfærdig,
at han selv efter sin død spøgte i området og måtte manes i jorden op til flere gange.
Til sidst blev han manet i jorden på en lille høj, og nu håbede man så på, at han aldrig ville spøge mere.
Men fra højen dukkede dette uhyggelige væsen frem igen og bevægede sig med ”en kokskridt” hvert år mod Tanderupgård,
og når han nåede den, ville den brænde.
I 18. årh. skal den ældre bygning være brændt, som har ligget på en Holm,
der er omgiven af endnu bevarede Volde og Grave.

Side 100. stk. 291.: Landsdommeren i Tanderup blev manet ned i Krogslund dam.­ Iver Pedersen, Lind.

1699 Magdalene Sybille Ermanns ejer endnu i 1705 Tanderup efter sin mands død.
Den 7. april 1705 pantsætter fru Magdalene Sybille Erman Tanderup til Daniel Fischer (hvis tidligere pant Cassius havde købt ud).
Iflg. Storgaard "Ulfborg Herred" arver Niels Linde Tanderup efter faderen i 1706.
Men I Give kirkebog kan man se, hvornår enken flyttede fra Tanderup.
I 1707 skrives datteren Jomfru Sophia (Lurentia) Cassia af Tanderup.
I maj 1708 skrives Christian Cassius enke Magdalene Sybille Erman (her kaldet Fr: Cammerraads Fr: Moder) af Vejle.
Så Magdalene Sybille Erman har sikkert solgt eller forladt Tanderup mellem april 1707 og maj 1708.
Dog kan "Tanderup" være blevet skrevet ud af sædvane I 1707 for datteren,
hvis det er tilfældet kan enke Magdalene Sybille Erman havde forladt gården mellem 1705 og 1706.

1729 & 1736 Hans Nielsen Bachmann til Sønderskov (1674-1745,23.Jul)
Født: Omkr 1674, Skodborg Sogn, Ribe
Død: 23 Jul. 1745, "Sønderskov", Folding Sogn, Ribe i en alder af ca. 71 år.
Beskæftigelse: Hofjægermester, overførster (skovrider).
Ægteskab (1): Anna Elizabeth Jantzen (1695-1710,30.Okt) den 20 Jun. 1709
Ægteskab (2): Kristine Margrethe Clausen (1686-1745) den 25 Apr. 1714 i Ødis
Der er stor usikkerhed om Hans' herkomst, der gives flere historier i Nelson Family History.
Den ene mere fantastisk end den anden.
Bør efterforskes yderligere.
Gården overtages af en anden svigersøn Kaptajn Christian von Marsvin.

1722 Niels Linde (1678-1746,12.Aug).
1711 (28. Aug) gift med Karen Andersdatter Rosenkrantz (1694-1736) i Tirsbæk Gods.
Ved Anders Rosenkrantz Død gik Landting til Svigersønnen Niels Linde,
som ellers boede på Tirsbæk og som drev Landting i Fællesskab med sin Svoger Holger Rosenkrantz til Glimminge.
Han var søn af Christen Linde til Volstrup og Dorothea Nielsdatter


Portræt maleri af forældrene Christen Linde og Dorothea Nielsdatter.

Han efterlod til hver af sine 4 Sønner to hovedgårde, hvoraf Sønnen Niels Linde fik Møltrup og Kærgaardsholm.
Niels Linde var efter den ved hans Død opgivne Alder født 1674.
Efter sit Bryllup med Karen Rosen-ke tog de Ophold på Kærgaardsholm og her fødtes deres to Sønner,
den ældste der fik Navnet Christen efter sin Farfar og den yngste fik sin Morfars Navn, men døde i ung Alder.
Som nævnt havde Niels Linde efter sin Fader fået Møldrup og Kærgaardsholm.
Desuden ejede han den lille hovedgård Tanderup i Hammerum Herred til hvilken han nævnes 1722,
og som han ejede endnu ved sin Død og ved sin Svigerfar fik han før 1732 overdraget Tirsbæk og Williamsborg.
Han ejede således 5 herregårde på een Gang, og da han skal have været en voksen mand og dygtig,
der gjorde meget for sine Ejendomme, må han have haft nok at tage vare på, selv om han rimeligvis på hver gård
havde en Ridefoged og på nogle af dem en forpagter.
Niels Linde ejede Bustrup, Møltrup, Tanderup, en Del af Stubbergaard, Kjærgaardsholm, Landting, Tirsbæk og Bryskersborg,
han ejede i alt over 2300 Tdr. Hartkorn og 500 Tdr. Hrtk. matr. Tiender.
Han hørte til de Godsejere, der levede for deres Ejendommes Kultur og Forskjønnelse.

1746 Christen de Linde til Tirsbæk (1725-1756,19.Apr).
1752 (5. Jan) gift med Maren Jørgensdatter Loss (1721-1778) i Vor Frue kirke, København.
Den nye Herre Christen Linde henlevede nu flere Aar i stille Rolighed på gården (Tirsbæk),
medens hans onkler styrede alt på det bedste, så at der var Udsigter til, at han på sin vis vilde føre et lykkeligt liv.
Men da greb Lidenskaben med fortærende Magt ind i hans stille liv, og viste snart sine forfærdlige og fordærvelige virkninger,
skønt ingen skilde have troet, at Chr. Lindes svagelige sind skulde være modtageligt for så voldsomme lidenskaber,
men han blev saa meget snarere deres Offer, da Herren havde nægtet ham Forstand til at gøre Modstand.
Hans ulykke blev kærligheden, idet han giftede sig med hønsepigen på Tirsbæk, en skomagerdatter Maren Lose fra Horsens,
som blev et meget ulykkeligt Ægteskab. Han boede mest på Kærgaardsholm,
og hans Fader Niels Linde havde i flere år forpagtet Landting ud til Morten Hemmer,
som ved sin rente Fremfærd havde vundet hans fulde tillid og hengivenhed,
at Chr. Linde samme tillid til Hemmer, er uden for al Tvivl, og han viser ved fornyelsen af Hemmers forpagtningskontrakt,
at han ikke vil berøve ham noget af de mange fordele som denne kontrakt giver Hemmer.
Christen Linde døde 1756 kun 36 år gammel. Om Morten Hemmer allerede inden den tid har tiltrådt forpagtningen af Landting,
vides ikke, men er højest sandsynligt.
Men efter hans død i hvert fald sad Morten Hemmer som forpagter både Landting og Nygaard og
kunne betragte sig som hersker over hele Ejsing Sogn.

1747 Rudolph Henrik de Linde (Solgt med Møltrup) (Christen de Linde's fætter).
I foråret 1754 skulle Rudolph de Linde til Møltrup, Tanderup, mv., kalde en ny sognepræst til Snejbjerg og
Tjørring kirker som han ejede og havde kaldsret til.
Valget faldt, som det dengang var almindeligt, på en ung slægtning der skulle hjælpes lidt på vej,
nemlig hans kusine Marie de Leths kommende svigersøn, den unge student Oluf Pedersen fra Ørum.
Men først skulle formalia jo på plads.
Magne Lund har her afskrevet såvel Rudolph de Lindes som Olaf Pedersens ansøgninger til Kongen,
samt biskop Brorsons anbefaling og Kongens endelige svar.

1749 Laurids Nyboe (1709-1775) (17 og 48 Td. H.) pris: 3759 Rd.
1733 (27. Feb) gift med Susanne Busch (F.1697-B.1744) i Holstebro kirke.
Børn:
1. Niels Lauritsen (D.1733-B.1760)
2. Lavrids Horslund Nyboe (D.1735-B.1735)
3. Kristen Lauritsen (D.1736-B.1774)
4. Margrethe Nyboe (D.1739)
5. Lars Lauridsen (Horslund) Nyboe (D.1741-B.1823)
6. Ingeborre Lauridsdatter Nyeboe (D.1743-B.1811)
Ingeborre blev gift med Laurids Buch den 19 April 1760 i Snejbjerg kirke.
1745 (7. Maj) gift med Anne Hedvig Thomasdatter Bording i Holstebro kirke.
1767 (14 Nov) gift med Christiane Elizabeth Lihme i Sunds kirke.

1761 Lauritz Hansen Buch (Svigersøn af tidl. ejer)
Laurids Hansen Buch overtog Tanderup i 1761.
Omkring år 1800 valgte han at bortsælge fæstegårdene og lade sønnen,
Niels Chr. Buch, overtage gården.
Han videresolgte til sin bror, der herefter udparcellerede selve hovedgårdens
jorder i hele 35 parceller.
Ved hans død var hovedparcellem med selve Tanderup hovedgård en gård på 12 tdr. hartkorn.

(17 og 40 Td. H.) pris: 2900 Rd († 1806).
1760 (19. Apr)gift med Ingeborg Nyboe (F.1743-B.1811)
Børn:
1. Susanne Lauritzdatter Buch (F.1763-D.1834)
2. Sara Lauritzdatter (Kirstine) Buch (F.1765-D.1848)
3. Hans Lauritzen Buch (F.1770-D.1817)
4. Laurits Lauritzen Buch (F.1772)
5. Niels Christian Lauritzen Buch (F.1774)
Aktiviteter:
1766: Jørgen Thorlund hans udgivne skøde til Sr. Laust Hansen Buch
(til Tanderup) på den halve part af Slumstrup (Rind sogn),
for summa 200 Rdl.
1766: (indført mellem ting fra 1795-96)
En kontrakt oprettet mellem Laurits Buch til Tanderup og
Søren Christensen Slumstrup.
1772: Hans Ditlevsen Linnet hans udgivne auktionsskøde
til Sr. Laurits Buch på Tanderup på Store Langelund,
Gjellerup sogn, ialt hartkorn 4 tdr. 4 skp. 2 fdkr. 2 alb. for 299 Rdl. 5 mk. 11 sk.
1773: Hans Linnet hans udgivne auktionsskøde til Laurits Buch på
Tanderup på Ockels i Rind sogn,
hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fdkr. 2 alb., for 179 Rdl. 1 mk.
1773: Laurits Buch til Tanderup hans udgivne skøde til Peder Erichsen
på et sted i Rind sogn, Ockels kaldet.
1788: Anne Mogensdatter født på Tanderupgård. 1790 Død i Krogstrup.
1794: Christen Pedersen i Slumstrup, hans bekomne skøde af
Buch (Laurits Buch til Tanderup) på en gård i Slumstrup af
hartkorn 3 tdr. 4 skp. 1 fdkr. 2½ alb.
1798: Søren Kristensens bekomne skøde af Laurids Buch til Tanderup
på en gård i Slumstrup, Rind sogn, hartkorn 3 tdr. 4 skp. 1 fdkr. 2½ alb., for købesumma 298 Rdl.
1799: Sara Buch – datter af Lauritz Buch ejer til Tanderup (17 + 48 tdr. hartkorn) gift med Christen Jensen –
også kaldt Chr. Bechgård (Han født 1751). De fik en datter,
der blev døbt i Tjørring kirke den 21. januar 1801 med navnet Mette Kirstine.
Tilstede som faddere var stedets honoratiores: Madam Buch fra Kibæk Mølle, signeur Buch fra Tanderupgård.
1787: Folketælling:
4 Tjenestepiger aldre fra 25 til 30 år
3 Tjenestedrenge aldre fra 12 til 19 år
4 Tjenestekarle aldre fra 22 til 34 år
1801: Folketælling:
3 Tjenestepiger aldre fra 16 til 30 år
1 Tjenestedreng alder 16 år
2 Tjenestekarle aldre fra 24 til 30 år

1807-1817 Hans Lauritzen Buch (17 og 48 Td. H.)
(Tdl. Ejer af Kibæk Mølle og søn af tdl. ejer).
1800: Tanderup Marker opmaaltes.
1806: Jorden deltes i 19 Parceller.
1809: Marken inddeltes atter i 31 Parceller; begge Gange fik Ejeren Tilladelse til Udstykning.
1816: Kort tegnes over Jorden.
Paa dette Kort ses Engene, der har Navne som: Amtrup, Lind, Volsgaard, Albæk og Mørup Hovenge, Firdags Slet, Stiis Kær og Hekkenfeld.
Nogle af disse Navne huskes endnu.
Hovengene har vel Navn efter de Gaarde, som skulde bjerge Høet.
En Del af Engene solgtes ved Auktion, saaledes den 18. Juli 1808;
Folk i Toustrup, Krogstrup, Snejbjerg By, Helstrup og Vorgod er Købere.
Nogle Enge sælges blot Høet af, og et Stykke Byg sælges paa Vestermark.
Hans Buch har nok trængt til Penge.

1817 Morten Westrup (1769-1834)
Søn af forpagter Frederik Andersen Westrup og Karen Kirstine Quistgård, Skivehus og Tvis Kloster.
Gift 1791 med Anne Pedersdatter Nørschou (1759-), Højriis.
Var 1787 skriver ved Hammerum Herred. Nævnt 1801 som hovedgårdsejer af Herningsholm.
Ejede 1804-1806 part i Østergård i Salling og købte 1823 Lindborggård, Gjellerup sogn.
1817-1822 Peder G. Westrup (1800-1831)

1822-1823 Staten

1823-1825 Jeppe Christensen Kolbye (1783-1844)
Årene efter Napoleonskrigene og statsbankerotten 1813 var dårlige tider for landbruget.
Tiden var præget af konkurser og hyppige ejerskifter på landets herregårde.
Ikke mindre end 50 godser blev overtaget af staten på grund af ubetalte skatter.
Også Tanderups ejer havde problemer med at få økonomien til at løbe rundt.
I 1822 måtte Den extraordinære Lånefond overtage gården.
Fonden solgte på auktion Tanderup videre til Jeppe Kolbye, der var stænderdeputeret i 1830'ernes
stænderforsamlinger.
Jeppe Kolbye giftede sig med Magdalene Nielsdatter Brøllund i 1817.
De fik 3 børn:
Constance Jeppesdatter Kolbye (1818)
Larsine Brøllund Kolbye (1820)
Christine Marie Kolbye (1822)
1823-1836 Peter Hansen Tvede (1801-1857)
Køber hovedgården Tanderup og blev prokurator der, men gården lønnede sig
ikke, og han solgte den 1830 og nedsatte sig istedet som prokurator i Ribe.
Peter var søn af brygger og brændevinsbrænder Hans Tvede, København.
Peter Tvede blev dansk jurist 1819 og ansat som fuldmægtig hos sin svoger,
amtsforvalter Levin Levinsen på Ringkøbing Amtstue. - Hans senere svigerfar
Gift med Mette Elisabeth Levinsen og købte samme år Tanderup ved Hammerum Herred.

1836-1852 Balthasar Krarup Øllgaard (1811-1852), Tanderup i Snejbjerg.
Prokurator, proprietær og landvæsenskommissær.
Søn af Hans Øllgaard og Christiane Krarup.
1836 (9. Sep, Snejbjerg) gift med Christine Laurette Begtrup Krarup (1812-1891)
1848 Prokurator.

I Snejbjerg bogen; af Johan C. Sulkjær kan man om Øllegård læse:
"Tanderup blev i 1836 købt af exam. jur. B.K. Øllgaard,
som var den betydeligste af Tanderups Ejere i dette Aarhundrede.
Han var født i Varde 1811; hans Fader blev senere præst i Snejbjerg.
Øllegård var agtet viden om for hans Hæderlighed, Dygtighed og ligefremme Væsen.
Han var Tiendekommissær, Forligskommissær og Prokurator.
Den sidste Gerning passede han saa dygtig og samvittighedsfuld,
at der var Sorg paa egnen ved hans pludselige Død.
Han var gift med sin Kusine, Christine Krarup, en datter af Provst Krarup.
Paa Tanderup var der den interessante, nu ubebyggede Borggaard, der var omgivet af Grave,
og man kunde se Piller, der havde baaret Broen.
Foruden de nævnte Bestillinger havde Øllegaard mange andre Tillidshverv,
som tog megen Tid og undertiden voldte ham Bryderier.
Hjælpsom var han til det yderste, kendt i vid Kreds, men ogsaa meget afholdt her i sognet,
hvor han nu mindes af de ældste.
Knud Jensen fortæller, at hans Fader aldrig havde kendt Mage til Menneske som Øllegaard.
Engang var Rugen blevet saa dyr, at Husmændene til sidst ingen Udvej saa til at faa Føden,
Rugen steg og steg og steg, og de spurgte, om de maatte stjæle.... Da Øllgaard hørte dette,
udbrød han: >>Det her er piende galt<<. og saa fik han ordnet det saadan,
at Sogneforstanderne (han var dengang formand) gik omkring 2 og 2 og sagde til Folk,
at saa meget skulle hver levere.
Men det hjalp saadan, at nu kunde de godt købe uden Forstanderskabets Mellemkomst".
Øllgaard døde af tyfys 1852 40½ år gammel.

Børn:
1. Hans Øllgaard (1837, 14. Okt), Tanderup ved Herning
2. Hans Christian Mathias Krarup Øllgaard (1839), Tanderup ved Herning

3. Christian Krarup Øllgaard (1841-1915, havneingeniør, borgmester, Tanderup ved Herning

4. Machdonald Vissing Øllgaard (1843), Snejbjerg Ringkøbing Amt

Korntyveriet på Tanderup (1838)
Resume af sag nr. 4 i politireporten.

Fredag den 2. feb, indløb der en beretning til politidommeren fra Proprietair Øllgaard til Tanderup om,
at der natten til torsdag var stjålet rug af hans lade,
og at man kunne følge sporene hvor der også var tabt rug til Laust Sørensens hus lille Woldsgaard i Snejbjerg.
Lørdag den 3. feb, blev husmand Laurids Sørensen af Woldsgaard arresteret,
fremstillet og forhørt i politiretten på politidommerens kontor i Herning.
Forhøret blev foretaget i overværelse af vidnerne Skou og Biørn.
Laust Sørensen blev forhørt om, hvor han befandt sig onsdag og natten til torsdag.
Ligeledes blev han forhørt om hvor mange de var der skulle have føden i hans hus.
Forhøret var særdeles intens angående avl og forbrug,
og Laust Sørensen blev til sidst spurgt om han havde stjålet rug fra Tanderups lade,
idet det blev bekendtgjort, at der var fundet spor der førte til hans hus.
Han benægtede et hvert kendskab til dette, og svarede at han ikke kunne vide hvem der havde gået den vej.
Dommeren bemærkede, at også svogeren Christen Pedersen af Assing ville blive fremstillet og at en ransagning var iværksat.
Herefter blev Laust Sørensen igen indsat i arresthuset.

Den 4. feb, blev politiretten igen sat.
Denne dag, var det Christen Pedersen, der dog først var ankommet til Herning ved midnatstid,
og var da blev indsat i arresthuset.
Forhøret blev ligeledes intens især omkring hvor meget af høsten der var tærsket,
og hvor meget der var afhændet og til hvem.
Men han nægtede et hvert kendskab til rug tyveriet fra Tanderups lade.
Herefter blev han igen indsat i arresten.

Den 5. feb, blev arrestanten Laust Sørensen igen eksamineret over Faktum.
Han tilstår nu grædende og fortæller at han sammen med svogeren Christen Pedersen havde stjålet rug fra
Tanderups lade natten mellem torsdag og fredag.
Sidstnævnte var kommet til hans hus og spurgt om han ville med til Tanderup for at tage korn af laden,
han tænkte nemlig: ”at der nok fandtes tærsket korn”, og at også han var fattig og at det så slemt ud for sommerføden.
Da de var kommet til Tanderups lade og havde erfaret hvorledes porten var lukket havde de med en lyngkvist
fået haspen op og var kommet ind i laden.
Christen Pedersen havde haft en pose med sig mens Laust Sørensen havde taget et dug med,
som de begge fyldte med urenset korn.
Efter hans skøn var der mellem seks og syv Fierdingkar (en Fjerdingkar = 4, 35 l).
Da de var kommet hjem havde de dog følt at det de havde i posen var rug.
De havde derfor blandet det med utærsket urenset rug som han havde liggende i loen.

Den 6. feb, blev Laust Sørensen igen afhørt og forklarede at hans hustru Maren Pedersdatter,
havde overhørt deres samtale angående tyveriet og bestemt ikke var for det,
men at det var deres egen afgørelse.
På hjemvejen havde de flere gange på grund af det dårlige vejr,
været nød til at sætte sækken fra sig for at hvile.
Efter afhøringen blev han igen indsat i arresten.
Arrestanten Christen Pedersens vedblev dog med bestemthed at han ikke havde gjort sig skyldig i korntyveri fra Tanderup.
Han blev nu foreholdt at svogeren Laust Sørensen havde tilstået, at de havde udført tyveriet.
Christen Pedersen nægtede stadig.
Protokollen blev herefter læst op med Laust Sørensens tilståelse af tyveriet, med tilhold om at sige sandheden.
At aftalen om det omtalte tyveri var sket i overværelse af Laust Sørensens hustru Maren Pedersdatter.
Herefter tilstod han, at han sammen med svogeren var skyldig i det nævnte tyveri.
Christen Pedersen nægtede at have begået noget som helst andet tyveri tidligere.

Den 12. maj blev Extraretten sat og holdt på tingstedet i Herning i overværelse af vidnerne Niels Jensen og Biørn.
Dommeren gennemgik forløbet, hvordan de var kommet ind i laden med en lyngkvist,
og at det stjålne rug var urenset og at tiltalte havde renset det og at det renset udgjorde lidt over en skæppe.
De tiltalte husmændene Christen Pedersen af Assing og Laust Sørensen af Snejbjerg
bør hensættes i fængsel med vand og brød.
For Christen Pedersens vedkommende til fængsel på vand og brød i 4 gange 5 og
for Laust Sørensen i 3 gange 5 dage på vand og brød.
Så bør de i solidum hver udrede alle af sagens lovlige omkostninger hvoriblandt i sallarium til
Ærbar Prokurator Nielsen 5 Rd.
Sølv og til Assessor Prokurator Schested 4 Rd.
Sølv Alt efterkommes under Adfærd efter Loven.

1852-1861 Hans Ferdinand Payngk Leth (1827-1890)
1853 gift med Anne Leth (1830)
Børn:
1. Martha Elisabeth Teodora Leth (1854), in Brandbjærg
2. Arnoldine Louise Cathrine Leth (1855-1859), Tanderup
3. Vibeke Frederikke Leth (1857), Tanderup
4. Edel Caroline Leth b: (1859-1859), Tanderup
5. Laurids Christian Frederik Leth (1860), Tanderup
6. Anna Cathrine Leth (1862), Konstantia
7. Vilhelm Hastrup Leth b: (1866), København
8. Kristoffer Adolf Ferdinand Cecilus (1868), København

14 Tjenestefolk
9 Mandlige, aldre fra 16 til 39
5 Kvindlige, aldre fra 20 til 42
1861-1864 Konsortium

1864-1867 Chr. Ebbensgaard/Dalgaard

1867-1869 Møller

1869 A. D. H. Sabro

1895 Ny lade bliver bygget.

1898~ A. Th. Dohm til Tanderup
Gift med Ane Nielsen

1898 Etatsr. Møller

1898 I. C. Nielsen

1902 E. Nyrop

1902 J. Hansen (16 Td. H) Pris: 100,000 Kr.
Købt af tidl. ejers arvinger.
415 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 3 Skov og Have, Resten Ager; 3 Huse.
Den nuv. hovedbygning, 1 stokv., er stråtækt,
med to sidefløje. Den ældre Bygning, som skal være brændt i 18. årh., har ligget på en Holm,
der er omgiven af endnu bevarede volde og grave.
I Herning Museum findes et i graven fundet sværd.
og hvor der endnu er murrester og fuldt op af munkesten.
De inderste grave oprenses nu og indrettes til fiskedamme.

1910-1918 Lars Madsen

1918 Nyt stuehus.

1918-1920 Bie

1920-1922 Lamberth Jensen

1922 Udlænger brændt ned
I 1922 brændte avlsbygningerne, og Tanderup blev solgt til Ringkøbing Amts Udstykningsforening,
som oprettede 12 husmandsbrug af godsets jorder.
Hovedparcellen blev herefter videresolgt.
1925 Brdr. Clausen

1947-1967 Aksel Stamp Lambæk (1904)
1934 gift med Jenny Petra Lambæk (1909)
Børn:
1. Selma Stamp Lambæk
2. Hans Klit Lambæk (1940-2009)

1967-2002 Hans Klit Lambæk (1940-2009)
Gift med Aase Lambæk
Børn:
1. Pernille Klit Lambæk
2. Søren Klit Lambæk

2002 Gunnar Ørskov Thomsen